Policyanalyse af Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark
1) Indledning
I samfundsfag skal vi arbejde ”tematisk med afsæt i aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”
( https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/gym-laereplaner-2017/stx/samfundsfag-a-stx-august-2017.pdf?la=da ). En af disse tendenser er ”Den grønne omstilling”, underbygget af ”Klimaloven” og selvfølgelig ”Vindmølle eventyret i Danmark de sidste 30 år”!
Således er det i samfundsfag oplagt at arbejde med den politiske, økonomiske og demokratiske forankring af vindmølleparkernes etablering, placering og økonomi. Netop denne forankring ser man også i casen, ”Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark”, som findes på denne hjemmeside.
2) Valg af arbejdsform: Policyanalyse
På baggrund af ovenstående vil vi anbefale, at man arbejder casebaseret med; ”Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark”. Den casebaserede tilgang åbner op for brugen af policyanalyse. Vi foreslår, at man arbejder med en fuldt udfoldet policyanalyse, da vi mener, at denne analyseramme vil kunne afdække casens kompleksitet. Policyanalysen kræver kendskab til flere dele af kernestoffet i samfundsfag, så vi mener, at policyanalysen henvender sig bedst til elever sidst i et B-niveau forløb og elever på A-niveau i 3 g.
3) Kernestof i policyanalysen
Følgende kernestof områder kan inddrages i policyanalysen:
Sociologi
̶ politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi
̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik
̶ aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
̶ globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
̶ komparativ metode og casestudier
̶ statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
4) Afgrænsning af policyanalysen
Som det fremgår af ovenstående oplistning af kernestofområder, der kan anvendes i policyanalyse, er der mange mulige indgangsvinkler. Deri ligger naturligvis også en stor udfordring for svagere elever, men naturligvis også interessante muligheder for den dygtige og interesserede elev. Vi har valgt at afgrænse målet med policyanalysen yderligere ved at man ”kun” afdækker de elementer der er opstillet i følgende figurer:
Kilde: miljoepolitik.systime.dk
5) Didaktiske overvejelser og arbejdsform
Som det fremgår af figurerne, ovenfor, kan policyanalysen stadig være en stor opgave for alle elever. Derfor anbefaler vi, at man overvejer, hvilken arbejdsform policyanalysen skal udføres i gennem. Vi mener, at den bedste arbejdsform er et længere projektarbejde, hvor selve problemformuleringen skal opstilles af eleverne og derpå arbejde induktivt, ved at man tager udgangspunkt i den case vores hjemmeside fokuserer på; Jammerlandbugtens vindmøllepark. En mere deduktiv tilgang kan også vælges, men denne vil ikke blive gennemgået her. I bekendtgørelsen for Samfundfag A står der at;” Der udarbejdes mindst to projekter, som dokumenteres skriftligt. Det ene projekt skal indeholde en mindre empirisk undersøgelse.” ( https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/gym-laereplaner-2017/stx/samfundsfag-a-stx-august-2017.pdf?la=da )
Der vil være et væsentligt fokus på de metodiske kompetencer og dermed empiriske undersøgelser, da eleverne selv kan arbejde med at finde relevant materiale, herunder data om økonomi og interviews. Der kan også indbygges egne undersøgelser, herunder interviews med nøglepersoner. Vi anbefaler derfor, at man arbejder i grupper i projektforløbet, da man ved gruppearbejde bedre han overskue og inddrage alle relevante dele af kernestoffet og de metodiske kompetencer.
Ved inddragelse af det kernefaglige stof kan eleverne dokumentere faglige sammenhænge i det materiale de selv har fundet. Der vil dog også blive stillet relevante kilde til rådighed på denne hjemmeside.
Endeligt vil eleverne kunne udarbejde og diskutere innovative løsningsforslag med brug af fagets viden og metoder. De innovative løsningsforslag kan også indgå som del af en mere deduktiv tilgangs, lærer opstillet, problemformulering. Fælles er dog, at vi anbefaler, at man anvender den innovative metode man har besluttet sig for på sit gymnasium, og vi opstiller derfor ikke en metode.
6) Policyanalysens 5 grundlæggende mål:
Med hensyn til det første mål anbefaler vi, at man anvender en Molin-analyse til at afdække partier og andre interessenters holdning og handling! Nedenstående er en model der kan anvendes af de fleste elever.
Figur 22. Molins model for partiernes stillingtagen fra studieportalen.dk
Kilde: miljoepolitik.systime.dk
Andet, tredje og femte mål omhandler begivenheder og dynamikker herunder politiske beslutninger og udviklingstendenser også i et internationalt perspektiv. Vi har i det følgende opstillet en række links der kan være med til at afdække området.
https://ens.dk/, https://energiwatch.dk/, https://ens.dk/ansvarsomraader/energibesparelser/lovgivning , https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/965, https://vindinfo.dk/moelleopstiller/generel-lovgivning.aspx, https://vindinfo.dk/moelleopstiller/vvm-undersoegelser.aspx, https://naturstyrelsen.dk/media/131731/vejledning_06012015_web.pdf , https://ens.dk/ansvarsomraader/vindenergi/fakta-om-vindenergi .
Desuden vil det være relevant at lade eleverne søge på Infomedia og på nyhedssites generelt.
Man kan desuden med fordel, anvende, Eastons model for den politiske proces, til at skabe overblik mht. at forstå aktørers interesser og adgang til det politiske system.
Kilde: miljoepolitik.systime.dk
Fjerde mål omhandler de bagvedliggende ideologier, værdier, holdninger og diskurser der påvirker området. Man kan anvende resultaterne fra Molin-analyseskemaet igen. Desuden anbefaler vi, at man anvender følgende modeller:
Kilde: miljoepolitik.systime.dk
7) Afslutningsvis
Policyanalysen som caseopgave er en spændende, men ganske omfattende opgave for eleverne. Med nærværende hjemmesides fokus på vindmøller og den ovenstående gennemgang af relevante modeller og figurer, til policyanalysen, mener vi, at man kan få et meget relevant og aktuelt projektforløb.
Projektet er støttet af
