Introduktion til gymnasiematerialet

Klimaet i Danmark gør det favorabelt at producere energi ved hjælp af vindmøller og det er også en af årsagerne til at der i dag indgår flere end 6000 vindmøller i den danske elproduktion. Historisk har vi i Danmark også anvendt vandmøller til produktion af fødevarer og senere elektricitet. Fælles for disse møller er, at de er baserede på det naturgrundlag, vi har tilgængeligt i Danmark.

Som det ses på grafen oven for, er antallet af vindmøller i Danmark nærmest konstant, hvorimod den samlede energiproduktion fra vindmøllerne er mere end fordoblet over de sidste ti år. Dette ses tydeligt i nedenstående graf:

Hvilke forklaringer kan der være herpå? Man kunne stille følgende spørgsmål:

1. Blæser det mere i Danmark i dag end det gjorde for ti år siden?
2. Er vindmøllerne effektmæssigt blevet større over de sidste ti år, så det samme antal møller kan producere mere og mere energi?
3. Er vindmøllerne blevet mere effektive til at producere energi?
4. Har den geografiske placering betydning for møllernes produktivitet?
5. Har møllernes højde betydning for produktiviteten?
6. Hvilken betydning har den danske energipolitik haft for energiproduktionen i de sidste ti år?
7. …

… svaret på, hvorfor elproduktionen ved hjælp af et forholdsvist konstant antal vindmøller stiger i Danmark, er sikkert en kombination af svarene på ovenstående spørgsmål og derfor ikke så lige til, som man skulle tro.

Vi har i dette gymnasiemateriale om vand- og vindmøller  givet mulighed for at man kan arbejde med ovenstående og lignende spørgsmål.

Materialet er primært tiltænkt fysik, naturgeografi og samfundsfag men kan give anledning til forskellige projekter og tværfaglige samarbejder, hvor målet er at finde nogle af svarene.

Materialerne, der er tilgængelige på hjemmesiden her, kan give noget af den nødvendige viden, som ligger til grund for svarene på spørgsmålene oven for eller de kan give anledning til nye spørgsmål og til mere fagspecifikke opgaver.

Fysik

Fysikmaterialet er skrevet, så det kan anvendes i selvstændige supplerende forløb i undervisningen og så det ligger indenfor bestemmelserne i læreplanerne for fysik. Samtidigt kan det ses som et fysikfagligt udgangspunkt for tværfaglige samarbejder med andre fag.

Det er bygget op omkring teoretiske tilgange til vindmøller med tilhørende forslag til eksperimentelle undersøgelser af modelvindmøller. Der er ikke vedlagt vejledninger til de eksperimentelle undersøgelser, da materialet skal kunne udfordre alle elever. I hvilket omfang eleverne skal hjælpes igennem, er op til den enkelte lærer. Materialet er skrevet, så det i høj grad tilgodeser de dygtigste elever, men det kan samtidigt også anvendes til andre elever.

Materialet består af teoriafsnit, tilhørende opgaver og forslag til forsøg. Der er ligeledes vedlagt uddybende information til læreren.

Naturgeografi

I den naturgeografiske del af materialet er der fokus på både vindmøller og vandmøller. Naturgrundlaget for begge mølleformer og dets kobling til placeringen af de forskellige møller i Danmark er grundtanken bag opgaver, øvelser og eksperimenter. Der er lagt vægt på at arbejde med GIS-baserede værktøjer. Derfor forudsætter det også at man har arbejdet med de grundlæggende elementer i naturgrundlaget inden man anvender dette materiale.

Samfundsfag

I materialet til en samfundsfaglig tilgang til vindmøller, i Danmark, er der lagt fokus på arbejdet med en policyanalyse. I arbejdet med den grønne omstilling, økonomi og policyområder kan man inddrage materialet. Men det er primært tænkt som et selvstændigt projektforløb.

Projektet er støttet af