Historien og de danske møller
Er historien om hvordan det danske samfund og dansk kultur udvikles i relation til naturgrundlaget. Først med vandmøllerne langs åer og vandløb, senere med vindmøllerne på bakketop og højdedrag. Etableringen af møllerne er resultatet af et samspil mellem teknologiske ideer, naturgrundlaget, voksende behov i befolkningen, økonomiske rammer, magtstrukturer og påvirkninger udefra.
Møllerne forbedrer gradvist livsvilkårene for den danske befolkning. Først i landbrugssamfundet, senere i industrisamfundet og helt op til nutidens samfund. Men møllerne bliver undervejs også en økonomisk og kulturhistorisk kampplads.
I dag står møllerne både som et vigtigt kulturhistorisk levn og som en del af Danmarks fremtid i den grønne omstilling.
I det følgende finder du historiefaglige materialer til undervisningsforløb om de historiske møller.