Viden om – Hvordan bliver vind til strøm
En moderne vindmølle omdanner den kinetiske energi (bevægelseenergi) i vinden til elektrisk strøm.
At man kan få strøm ud af nogle møllevinger der bevæger sig starter faktisk med en dansker – H.C. Ørsted. Han var professor ved Københavns Universitet hvor han ved en forelæsning i 1820 anbragte en magnetnål under en ledning og opdagede at når han sendte strøm gennem ledningen gav magnetnålen et lille udslag. Ørsted havde gjort en epokegørende opdagelse der altså har stor betydning for vores samfund i dag. Mange videnskabsfolk arbejdede videre med Ørsteds opdagelse, blandt andet Michael Faraday. Han lavede i 1830´erne en række eksperimenter hvor han påviste at man kunne vende Ørsteds forsøg om. Hvor Ørsted fik skabt et magnetfelt om en strømførende ledning kunne Faraday påvise at man kunne skabe en strøm i ledningen ved at tilføre et variabelt magnetfelt – det kaldes induktion.
Induktion er det der sker i en generator. Her bevæges magneter hurtigt forbi spoler med ledninger og der bliver dermed induceret strøm i ledningen – sådan kan man gå fra kinetisk energi (bevægelsesenergi) til strøm. Inde i nacellen er der en generator der ved hjælp af induktion omdanner vindens bevægelse til elektrisk strøm, der kan sendes ud til forbrugerne.
Viden om – Nyttevirkning
Det globale vindsystem:
Det er solen der skaber vind på jorden. Solen opvarmer ikke jorden lige meget alle steder, ved ækvator bliver jorden f.eks. opvarmet mere end andre steder og luften udvider sig og stiger til vejrs. Når luften stiger op vil den blive presset sammen i de øvre luftlag – der dannes et højtryk. Omvendt bliver der dannet et lavtryk ved jordoverfladen da noget af luften har bevæget sig op. Når vi taler om vejret er det de høj- og lavtryk der dannes ved jordoverfladen der er bestemmende for hvilket vejr og vind vi har.
Omkring 30. breddegrad synker luften ned igen og der dannes et højtryk ved overfladen. Ved ca. 60. breddegrad stiger luften og der dannes et lavtryk ved overfladen. På den måde cirkulerer luften mellem høj- og lavtryk og skaber det globale vindsystem.
Når en vindmølle omdanner vindens kinetiske energi til elektrisk energi har den en nyttevirkning. Nyttevirkningen er et udtryk for hvor stor en del af vindens energi der bliver omdannet til elektrisk energi.
Formlen for nyttevirkningen er:
n = nyttevirkningen
Enyttig = Den elektriske energi vindmøllen producerer
Etilført = Vindens energi
Undersøg – Induktion A
Undersøg – Induktion B
Undersøg – Induktion C
Undersøg – Nyttevirkning A+B+C
Projektet er støttet af
